Grydelapper

Opskrift på hæklede grydelapper

Grydelapperne er hæklet med bomuldsgarn nr. 8 med dobbelt garn og hæklenål nr. 3,5.

De måler ca. 20 cm i diameter og dækker hånden godt i brug.

Grydelapperne er hæklet med omgange af halvstangmasker og omgange med fastmasker. Hver ring afsluttes ved at samle omgangen med en kædemaske og derefter en luftmaske inden man starter på næste omgang.

Slå 5 luftmasker op med en farve garn. Hækl maskerne sammen til en ring med en kædemaske og hækl 10 halvstangmasker i ringen. Slut igen med en kædemaske.

  1. omgang: 2 halvstangmasker i hver maske = 20 halvstangmasker.
  2. omgang: Skift farve. Hækl en omgang med en fastmaske i hver maske = 20 fastmasker.
  3. omgang: Hækl 2 halvstangmasker i hver anden maske = 30 halvstangmasker på omgangen.
  4. omgang: Skift farve. Hækl 2 fastmasker, derefter 2 ”lange” fastmasker (dvs. der hækles ned i et hul på forrige omgang to gange). Gentag omgangen rundt = 10 ”lange” fastmaskegrupper.
  5. omgang: Skift farve. Hækl en omgang fastmasker i hver maske = 40 fastmasker.
  6. omgang: Hækl 2 halvstangmasker i hver 4. maske = 50 masker.
  7. omgang: Skift farve. Hækl en fastmaske, derefter to ”lange” fastmasker ned i den foregående række. Fortsæt omgangen ud = 20 ”lange” fastmaskegrupper.
  8. omgang: Skift farve. Hækl en omgang fastmasker = 60 masker.
  9. omgang: Hækl 2 halvstangmasker i hver 3. maske = 80 masker.
  10. omgang: Skift farve. Hækl 2 fastmasker, derefter 2 ”lange” fastmasker ned i foregående række = 20 fastmaskegrupper (nu blot med to fastmasker imellem til forskel fra 7. omgang)
  11. omgang: Skift farve. Hækl en omgang fastmasker i hver maske = 80 masker.
  12. omgang: Hækl to halvstangmasker i hver 4. maske = 100 masker.
  13. omgang: Skift farve. Hækl 2 fastmasker, derefter 2 ”lange” fastmasker ned i samme hul på foregående omgang = 27 ”lange” fastmaskegrupper.
  14. omgang: Skift farve og hækl en omgang fastmasker i hver maske =108 masker.
  15. omgang: Med samme farve hækles en omgang tunger: hækl 3 luftmasker og en fastmaske i den første luftmaske. Spring to masker over og fæstn tungen med en fastmaske i næste fastmaske. Det bliver til 36 tunger grydelappen rundt. Slut med en kædemaske.

Nu laves en strop til ophæng ved at hækle 12 luftmaske. Fæstn dem med en kædemaske hvor du startede og forstærk ophængsløkken ved at hækle en gang kædemasker ned i hver luftmaske i løkken. Bryd garnet og hæft enden.

Hver gang jeg skifter farve, hækler jeg over trådene, så de fæstnes. Herved undgår jeg at skulle hæfte andet end en tråd, når jeg er færdig med grydelappen.

Det er en god ide at hækle med mindst 4 farver garn, som går igen.

↩ tilbage til forsiden